Beefeaters - A CELEBRATION TOUR
torsdag den 18.maj 2023 kl. 20.00 Dørene åbner kl. 18.30 Billetpris kr. 210 + gebyr Stående/siddende koncert (begrænsede antal siddepladser)
I foråret 2023 trækkes en af dansk rhythm & blues-rocks ældste spilledåser op - når musikken fra Beefeaters igen rammer de danske livescener.
Koncerterne er en hyldest til Beefeaters musik, med de 3 seneste medlemmer af bandet, backet af én landets bedste organister til at løfte det legendariske Hammondspil fra Morten Kjerumgaard Reumert som gik bort i 2021.
Frederik Schnoor (Guitar, Sang), Torben Guldager (Bas) og Rune René Hansen (Trommer) - vil blive gæstet af Anders Haahr (Hammond Orgasm, Freddy And The Phantoms).
" Efter Mortens ønske , har vi besluttet at Beefeaters musik fortsat skal holdes i live - og vi vil på touren spille materiale fra "Meet You There" 1968 og "Beefeaters" 1967, samt nyere kompositioner, som vi nåede at lave sammen med Morten i vores tid sammen fra 2018 - 2020. Koncerterne bliver en hyldest til vores gamle ven, og til Beefeaters særlige, sensitive måde at spille psykedelisk beat på. Peter Thorups, Morten Kjerumgaard Reumerts, Flemming "Keith" Volkersens, Erling "Mozart" Madsens og Max Nutzhorns sammenspil på de 2 studiealbums er stadig et pejlemærke for os. Da vi fire genstartede Beefeaters i 2018 fortalte Morten, at der mellem årene var 24 musikere gennem bandet i 1964 til 1971. Beefeaters har altid - og vil altid være et band der bevæger sig gennem historien, med respekt for hvad der gik forud.
- udtaler trioen Schnoor, Guldager og Hansen.