Til Søs med Mikkel Beha
TORSDAG DEN 9. JUNI 2016 KL. 20.00 DØRENE ÅBNER KL. 17.30 Menu (købes særskilt): 169,00 kr. inkl. gebyr Lækker buffet fra Slagter Christiansen: Stegt kyllingbryst svøbt med fanøskinke, kartoffelsalat m. syrlig olie/balsamico dressing, luksus salat m. oliven, saltmandler, soltørrede tomater m.m. og brød/smør. http://realen.billetten.dk/…/choosepri…/showid/117570/type/1
Vi kan med stor glæde & forventning præsentere Mikkel Beha på Realen – Fanøs Kulturhjerte.
Siden Mikkel var helt lille, har eventyret og rejserne til søs været en stor del af hans liv.
En aften med Mikkel er en rejse ud i den store forunderlige verden, og alle de udfordringer der følger med,
når man slipper fortøjninger til den velkendte hverdag og tager på eventyr.
Mikkel fortæller om at rejse med børn, om mødet med fremmede kulturer og glæden ved at krydse de store oceaner.
Men også om det hårde slid, det indimellem kan være, for at få sine drømme til at gå i opfyldelse.
Mikkel viser billeder fra et langt liv på verdenshavene og klip fra TV-serien “Kurs Mod Fjerne Kyster”, og fortæller om alt det, man ikke ser på TV.
Mikkel er en engageret og levende fortæller, der med stor glæde deler ud af de mange oplevelser køjesækken er fyldt med, efter at have rejst verdenen tynd med sin familie.
Vi Ses på Realen – Fanøs Kulturhjerte
Kh Team Realen