Filip – House of Cards
Lørdag den 10. oktober 2015 kl. 20.00 Dørene åbnes kl. 19.00 Billetpris: 90,00 kr. + gebyr
SE HER PIGER….
FRA POPULÆRE SPILLESTEDER I IND OG UDLAND TIL REALEN PÅ FANØ….
Netop hjemvendt fra flere spillejobs i London, er Filip Møller nu klar til at tage publikum med storm på flere danske scener i efteråret. En af disse er her på Realen hvor Filip den 10. oktober optræder solo, og senere på aftenen med sit egen band som foruden ham selv på guitar og vokal består af Frederik Larsen på trommer og Laus Bigum på bass.
Med flere koncerter i ind – og udland, heriblandt et opvarmningsjob for popstjernen, James Blunt og selveste Sir Elton John, har den nu 18-årige Filip efterhånden prøvet lidt af hvert, men det er første gang, at han skal spille offentligt her på Realen.
Filip Møller er et ungt upcoming talent fra Middelfart, som ved siden af de gymnasiale pligter lægger en masse timer i sin store passion – nemlig musikken. Af flere omgange har han været i London, blandt andet i forbindelse med indspilningen af hans nyeste EP ” House of cards”, som han indspillede sammen med Grammy-vindende producer, Andy Wright, men han har også spillet flere koncerter på ”The Troubadour” i London, som er et populært sted i millionbyen for upcoming bands. I løbet af sommeren skal Filip spille flere steder i Danmark, og den 20. oktober skal han varme op for Simply Red, som indleder deres verdensturné i Odense.
Find ham på facebook her
Ses
Kh Team Realen