Fredag den 18. december 2015 kl. 20.00
Dørene åbnes kl. 17.30
Billetpris: 195,00 kr. + gebyr
Menu: Juleplatte fra Rudbecks Deli med juleklassikere samt specialteter fra vadehavsområdet.
Pris: 189,00 kr.
Realen bringer julestemningen helt i top med en vidunderlig aften med Marie Carmen Koppel der vil sikre julestemningen lige op til jul. Julekoncert med Danmarks største stemme. En oplevelse af nærvær, intensitet og musikalitet på internationalt niveau. Marie Carmen Koppel er Danmarks ukronede soul- og gospeldronning. Hendes uovertrufne sangteknik er bl.a. inspireret af ophold i New York, hvor hun fik den amerikanske gospeltradition ind under huden. Med sin uforlignelige stemme og musikalske feeling synger hun sig helt ind under huden på sit publikum, og man går aldrig uberørt fra en af hendes koncerter. Marie Carmen Koppel har gennem en årrække opbygget et stort og trofast publikum og har haft stor succes bl.a med sit jule album A merry little Christmas. KH Team Realen
Det var stor kærlighed, da Ilse Wilmot mødte multikunstneren Jacob Haugaard. Men det blev også til store problemer, da han viste sig at være alkoholiker. Hør hendes åbne og ærlige fortælling om sit liv med Jacob Haugaard. Om smerten, angsten og fortvivlelsen – men også om alle de sjove, vanvittige og varme oplevelser, der er kommet ud af parløbet med en mand, der på alle måder sluger livet i store mundfulde.
Ægteskabet overlevede – og Jacob Haugaard er i dag ædru alkoholiker. Spørgsmålet er, hvordan man selv overlever som partner til en, der drikker.
Det ved Ilse Wilmot alt om – og ikke bare som privatperson.
Som familieterapeut har hun oplevet, hvor meget familien til en alkoholiker lider, og hun har beskæftiget sig med alle de spørgsmål, der følger med: Skal man gå eller blive? Hvad med børnene? Hvor meget skal man finde sig i? Hvem har ansvar for hvad? Og hvad stiller man op med sin selvmedlidenhed og sine evige bekymringer? Alt det og meget mere giver Ilse Wilmot sit bud på. Selv var hun mange år om at indse, at hun som ægtefælle til en alkoholiker var medspiller og havde 50 procent af ansvaret for, hvad der foregik. I denne stærke personlige beretning fortæller hun også om, hvordan hun som mor prøvede at beskytte børnene. Hvordan hun til sidst var tvunget til at handle. Og hvordan det blev godt igen.
Glæd jer – Ilse er en fantastisk kvinde
Kærlig hilsen Team Realen