Fællessang - folkeviser

FÆLLESSANG – FOLKEVISER

ONSDAG DEN 12. SEPTEMBER 2018 KL. 19.30 – DØRENE ÅBNER KL.19.00

FRI ENTRE – ALLE ER VELKOMMEN

Vi invitere til fællessang på Realen. Aftenens tema er Folkeviser med Jens Peder, Grethe og Niels

Folkeviser handler om Roselil, Røde Anna og stolt Signild.
Folkeviser handler om kærlighed, forelskelse og det modsatte.
Folkeviserne har mange fortællinger om kærlighedslivet.
Der er også det gamle kampskrift mod skatteopkræveren og det nye om Skipper Klements kamp.
Vi vil komme langt omkring når vi præsenterer folkeviser fra ca. 1270 til 1970.
Der er nye og gamle, der er kendte og ukendte alle har de et omkvæd man hurtig synger med på.
Realen har i samarbejde med Agnete Steffensen, Bent Steffensen, Jens Peder Hvolby & Co lavet et program for Fællessangaftener og eftermiddage.
Det er lykkedes os at lave et program med en Fællessangaften pr. måned med forskellige temaer. Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.
Ved hvert arrangement vil der være flere der bakker op med sange -og instrumenter. Du kan ud for hvert arrangement se temaet for Fællessangaftenen og hvem der har ansvaret for det pågældende arrangement.
Vi har sørget for at lave sanghæfter som indeholder de sange vi synger til det pågældende arrangement. Men har du en særlig sang du ønsker vi skal synge til det eller de arrangementer du besøger, så er du mere end velkommen til at henvende dig på Realen med dit forslag -og meget gerne 14 dage før arrangementet.

Vi glæder os til at synge sammen med dig – Ses på Realen
Del arrangement