Rikke Thomsen på Realen

Rikke Thomsen på Realen.

Lørdag den 02. august. 2025 kl. 20.00. Dørene åbner kl. 18.30. Billetpris kr. 295 + gebyr. Siddende koncert.

Den sønderjyske sangskriver Rikke Thomsen slog i 2022 for alvor fast, at hun mener musikken mere end almindeligt alvorligt. 

Stemningen er fortættet og dialekten uomtvistelig, og alligevel bliver man som tilskuer draget ind i Rikke Thomsens univers med et smil på læben og en selvfølgelighed, som er påfaldende. Rikkes univers er yderst nærværende og ærligt, og man er, som tilskuer til koncerterne eller lytter af musikken, ikke i tvivl om oprigtigheden bag ordene. 

I efteråret 2023 udkom Rikke Thomsens nye album "Makværk", hvor der er skruet gevaldigt op for intensiteten hele vejen rundt. Der bliver simpelthen gået betydeligt hårdere til stålet musikalsk og tekstmæssigt. Nogle gange er det som om hun har mest lyst til at brænde hele lortet ned. 

Vi ses til nogle fantastisk dage. Kh. Team Realen 

Del arrangement