Folkekons – spil dansk dag – fri entre

FOLKEKONS – SPIL DANSK DAG – FRI ENTRE

FRI ENTRE Dato: d.31.10.16 Tid: kl. 19.00 – dørene åbner kl. 18.00

Folkekons inviterer til en inkluderende fest
Når de studerende fra Syddansk Musikkonservatoriums folkemusiklinje drager på Realen d. 31.10., er der tale om mere end blot en koncert i vanlig stil. Indvævet i folkemusikken ligger nemlig også et budskab om fællesskab og samvær: ” Det, der samler os som linje og individer, er folkemusikkens uovervindelige våben: Inklusion. Folkemusikken er til for fællesskabets skyld. På mange områder er det her, folkemusikken adskiller sig fra andre genrer. Den er inkluderende. Og det er vigtigt i al sin enkelthed. For hjertet og for fællesskabet”, fortæller violinstuderende Elisabeth Dichmann.
Folkekons, som de konservatoriestuderende folkemusikere kalder sig, består den her gang af 6 af folkemusiklinjens 9 studerende og på repetoiret kan forventes et bredt udvalg af både nykomponeret folkemusik og traditionel dansemusik i nye og gamle klæder. Derudover instrueres dans, som aftens hyggelig afslutning sammen med publikummet.

Arrangementet er støttet af Fanø Kommune