Torsdag den 29. oktober kl. 20.00 – dørene åbnes kl. 19.00
FRI ENTRE
Torsdag den 29. oktober kl. 20.00 – dørene åbnes kl. 19.00 FRI ENTRE
Bryan Rice gæster Realen – Fanøs Kulturhjerte i anledning af Spil Dansk.
Den 23. februar markerer Bryan Rice sine 10 år på den danske musikscene med albummet ”Hear Me As I Am” og singlen ”Beat Of My Own Drum”.
I 2005 strøg Bryan Rice direkte til tops på den danske hitliste med sangen ”No Promises” – et af de største hits i dansk musikhistorie. Siden da har han udgivet fire albums, turneret Danmark tynd og desuden deltaget i DMGP, medvirket i Helmig-teaterkoncert og været nomineret til Årets sanger ved Zulu Awards.
Med titlen “Hear Me As I Am” er han nu klar med sit femte og til dato mest personlige album der samtidig markerer hans 10år lange karriere som professionel sanger/sangskriver på den danske musikscene.
”Dét her album, er mig – det er mine tanker og min idé om, hvordan god pop skal lyde”, fortæller Bryan der har skrevet, indspillet og produceret sit album i tæt samarbejde med producer og sangskriver Christoffer Stjerne:
“Det har været en fantastisk proces at skrive og indspille denne her plade fordi vi har givet os rigtig god tid til at nørde igennem og prøve en masse forskelligt af. Resultatet er at jeg kan høre mig selv – mit beat og min musikalitet, i hvert enkelt track”.
Netop det personlige kommer helt bogstaveligt frem i singlen “Beat Of My Own Drum” (skrevet i samarbejde med Engelina), for som titlen siger det, handler nummeret om at lytte til sig selv og følge sin intuition.
”Det drive jeg har følt gennem hele albummets tilblivelsesproces har naturligvis smittet af på både sangskrivning og produktion. Der er jo ingen tvivl om at musikmarkedet er blevet mere komplekst og at vejen til succes derfor ikke er blevet lettere – snarere tværtimod. Derfor skal man selv være drivkraften i det hele. Dét har jeg taget som en kærkommen udfordring – jeg er topmotiveret og føler mig fuldstændig ustoppelig!”.
Spil Dansk arrangeres i samarbejde med Fanø Kommune.
Vi ses på Realen – Fanøs Kulturhjerte